Oak Foundation Denmark er et familiefond beliggende i København. Fonden er tæt associeret med Oak Foundation, som har sit administrationskontor i Genève, Schweiz. Fonden har uddelt midler i Danmark, Grønland og på Færøerne siden 2003.
Fonden er efterspørgselsdrevet. Det vil sige, at vi uddeler på baggrund af ansøgninger.
I videoen til højre har vi søgt kort at fortælle om fonden, uddelingerne, filosofien bag fondens arbejde mm. Det er muligt at læse mere om alle punkter rundt på denne hjemmeside.
Siden 2021 har DNS arbejdet målrettet med sorgindsatser i Grønland. Baggrunden er den høje forekomst af selvmord – også et stort antal unge. Dødsfaldene har alvorlige konsekvenser for efterladte. Indsatsen har bl.a. ført til etablering af peer-to-peer sorgstøtte via Aliasoqatit, udbredelse af sorgviden til over 200 fagfolk, og godkendelse af en sorgrådgiveruddannelse ved Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet. Der er desuden opnået politisk opbakning til sorgarbejdet i Grønlands finanslov. En opfølgende bevilling er givet med henblik på at udvikle specialiseret sorgterapi til børn, unge og unge voksne med komplicerede sorgreaktioner. Målet er at styrke selvmordsforebyggelsen og opbygge lokal kapacitet, så indsatsen kan forankres i Grønland. Arbejdet sker i tæt samarbejde med grønlandske partnere og skal integreres i eksisterende behandlingstilbud – herunder i Inulerivik, som er et nyetableret Nationalt Terapi og Rådgivningscenter i Grønland.
Oak Foundation Denmark blev formelt etableret i 2002, og delte de første midler ud i 2003. Fonden blev stiftet af Jette Parker, der er vokset op i Danmark, og på egen krop har oplevet, hvad den rigtige støtte på det rigtige tidspunkt, kan betyde.
Dette omfatter støtte til mennesker, der er uregistrerede migranter, personer der bor på herberger, mennesker der oplever hjemløshed, samt personer der tjener til livets ophold gennem gadebaseret sexarbejde. Det inkluderer også støtte til mennesker og børn, der lever i voldelige familier, samt at sikre kvinders empowerment. I Grønland og på Færøerne er formålet lidt bredere end i Danmark.
Danmark var det første område familien Parker begyndte at uddele i.
“Jeg blev faktisk født i det hus derovre,” siger Mathilde Brandstrup og peger ud af sit kontorvindue mod en farvestrålende bygning i hjertet af Christiania. Hendes bedstemor var en af de oprindelige beboere i fællesskabet, hvilket gør Mathilde til tredje generation af Christiania-beboere. Den dybt rodfæstede forbindelse er central for hendes arbejde hos Herfra og Videre, en græsrodsorganisation, der støtter nogle af Christianias mest sårbare beboere.
Da Olena Khrystynchenko ankom til Danmark fra Ukraine i 2022, var hendes verden vendt på hovedet. Efter tre årtier som bibliotekar var hun blevet fordrevet af krig og kæmpede for at starte forfra. Men bare ni måneder senere fandt Olena et nyt formål gennem I Tråd Med Verden, en københavner organisation, der knytter marginaliserede kvinder til meningsfuldt arbejde gennem syning og tekstildesign.
Erindringens betydning: Hyldest til ofre skal forhindre fremtidig vold
I nærheden af hovedbiblioteket i Aalborg hænger en gruppe på 287 mindeplader. De udgør en vigtig påmindelse om liv, der er gået tabt på grund af kønsbaseret vold. Initiativet til mindepladerne er startet af Center for Voldsforebyggelse, og det skal sikre, at vi tænker på og mindes de kvinder, der er blevet dræbt i Danmark mellem 2000 og 2021.
Når Graham Yantis taler om sit arbejde med Kirkens Korshær, indeholder hans stemme både ansvar og medfølelse.
Som områdedirektør fører Graham tilsyn med organisationens herberg, Kompasset, som tilbyder en vigtig livline til migranter uden bolig – personer, som ofte er overset og udelukket fra Danmarks sociale sikkerhedsnet.
“Vores arbejde er ikke glamourøst,” indrømmer Graham, “men det er vigtigt. Det er mennesker, som er blevet afvist ved næsten alle andre døre. På Kompasset byder vi dem velkomne på værdig vis”
Verdensfestival i Aalborg – meget mere end en fest
I Aalborg Kommune bor cirka 220.000 indbyggere, heraf 26.000 med indvandrerbaggrund eller efterkommere af indvandrere. De 17.500 kommer fra ikke-vestlige lande (børn kategoriseres ikke længere som efterkommere, hvis forældrene er født i Danmark og har dansk statsborgerskab – selvom de har anden etnisk baggrund), og de fem største indvandrergrupper i kommunen kommer fra Ukraine, Polen, Syrien, Rumænien og Iran.
Et maritimt fællesskab blomstrer blandt udsatte unge på Holbæk Havn
Selv om man brænder for et fag, er det en kold fornøjelse at arbejde i nul grader. Det har dog længe været virkeligheden på skibsværftet i Holbæk Havn, hvor en stor gruppe udsatte børn og unge får undervisning og deltager i fritidsaktiviteter.
